Om Lise Lundberg Strik

At strikke er lig med hygge, inspiration, kreativitet og glæden ved at skabe.

 

Alle mine designs er i min optik små kunstværker, lavet i kærlighed til og respekt for det gamle håndværk.

Strik med Wow faktor. Jeg ønsker at give dig en dejlig strikke oplevelse hvor kvaliteten af garn, strikkepinde, opskrift og service er helt i top.

Siden min mor lærte mig at strikke som barn har det været min store hobby og lidenskab. Når jeg i dag kigger på min dåbsattest, kan jeg se at det er blevet til rigtig mange år. Spørger I min familie vil de nok påstå at jeg er besat af garn og strik – jeg mener dog at jeg udelukkende har en sund interesse. Vi strikkere ved jo at garnlageret aldrig kan blive for stort, vi må være klar og forberedt når kreativiteten og inspirationen melder sig.

Der ligges mange timer og kærlighed i hvert strikkeprojekt. Det er derfor vigtigt at det færdige resultat skaber stor tilfredshed, stolthed og glæde. Strik er for mig en personlig ting, derfor har du mulighed for at skabe din helt egen model blandt mine voksen strikkekits. Har du forelsket dig i en model og vil strikke den i andre farver, kortere eller længere, måske endda med et motiv du selv har valgt, er du velkommen til at kontakte mig så vi i fællesskab kan finde på en unik model til dig.

Du kan også strikke med Wow-faktor til de små. Modellerne er enkle og krydret med fine detaljer og monteringer. Alle modeller er strikket i 100% uld og til de helt små er der kits i CottonWool Organic.

Bor du i Københavnsområdet og er med i en strikkecafe vil jeg rigtig gerne komme på besøg. Jeg vil lære jer hvordan jeg strikker mønsterstrik med 2 farver og lille introduktion til hvordan du monterer mine modeller, så̊ dit færdige resultat sidder lige i skabet.

Den gode strikkeoplevelse begynder allerede ved modtagelsen af din bestilling, du modtager derfor dit strikkekit eller garn pakket fint i æsker og alt tilbehør du har set på modellen, følger med. Et strikkekit købt hos Lise Lundberg Strik er også et køb af ”hotline” til mig. Du kan altid maile eller ringe med spørgsmål.